Flytning af Abernes Skræk: Hvordan kan vi hjælpe dyrene med at tilpasse sig?

Flytning af abernes skræk

I det seneste årti er der blevet sat fokus på dyrevelfærd i zoologiske haver og dyreparker verden over. Mange dyr, især store dyr som elefanter og aber, har brug for mere plads og frihed end de typisk får i fangenskab. Abernes flytning fra en zoo til en anden kan dog også være en udfordring for deres trivsel og sundhed.

Historien om abernes skræk

I mange zoologiske haver og dyreparker er aber fanget i små bure eller indhegninger, hvor de ikke kan bevæge sig frit og udvise deres naturlige adfærd. Dette kan føre til stress og adfærdsproblemer hos dyrene. Mange dyreparker har derfor begyndt at flytte deres aber til større og mere naturlige omgivelser. Dette sker normalt ved at transportere dyrene til andre zoologiske haver eller fangetagningsstationer, hvor de kan være under opsyn og pleje, indtil de er klar til at blive frigivet i naturen eller flyttet til en anden zoo.

Men abbeflytninger har også været forbundet med nogle traumatisk hændelser. Der er eksempler på aber, der er døde i transit eller blevet alvorligt skadede under transporten. Derudover kan de ændrede omgivelser og rutiner også føre til stress og depression hos dyrene. De kan også glemme deres gamle sociale hierarki og blive udsat for mobning og konflikter med andre aber i deres nye miljø.

Når det er sagt, er det vigtigt at bemærke, at mange dyreparker og zoologiske haver har udviklet specielle protokoller og procedurer for at minimere risikoen og beskytte dyrenes trivsel og sikkerhed.

Sikkerhed under abbeflytninger

Sikkerhed og trivsel for dyrene bør altid være den øverste prioritet for dyreparker og zoologiske haver, når de planlægger og udfører abbeflytninger. De bør følge alle relevante reguleringer og love for dyretransport, og sikre sig at deres personale er veluddannede og erfarne i at transportere dyr.

Inden forberedelserne til en abbeflytning kan det involvere at trække tænder, give vacciner og undersøge dyrene for sygdomme. Dette skyldes, at de fleste lande har strenge regler omkring import og eksport af dyr for at undgå indførelse af fremmede smitsomme sygdomme.

Flytning af en gruppering af aber kan kræve, at de nye beboere i miljøet skal tilpasse sig og indgå i hierarkiet, der allerede er etableret af de oprindelige indbyggere. Dette kan tage tid og kræve specielle ersandigheder, såsom at dele solidaritetsgodbidder, skabe sikkerhed og beskyttelse fra kammerater og tilbyde plads nok i både sovekvarter og madområde.

At flytte en aber kan også resultere i, at dens socialsammenhæng er brudt, hvilket kan føre til social isolation og depression. For at forebygge dette kan zoo ejere overføre savnede individer sammen og lade dem samarbejde i mindre grupper, før man tilføjer dem i deres slutmiljø.

Zoo ejere har også andre muligheder for at sikre deres dyrs trivsel under abbeflytning. Dette omfatter f.eks.:

– At sørge for at operativt team og dyrevogterne har undersøgt barren grundigt og udarbejder en tidsplan i forvejen af, hvordan transporten vil foregå
– At give dyrene tæpper og andet udstyr, der er forbundet med deres tidligere hjem, og som kan give dem følelse af tryghed og komfort under transporten
– At holde stressniveauet i transitperioden nede ved at tilbyde beroligende midler, såsom musik eller doftende lavendel, for at berolige og lindre dyrene
– At sørge for, at de respektive modtagerzoo har tilstrækkelig plads og faciliteter til at rumme indfangede dyr, og at de har den fornødne viden om dyrenes særlige trivsel og sundhedsbehov.

Ofte stillede spørgsmål:

Hvad sker der med aberne efter at de er flyttet?

De flyttede aber vil generelt opholde sig i en fangstdag før de bliver placeret i deres nye miljø. Fangstdagen anvendes til at undersøge de nye beboeres sundhed og adfærd, men også for at abberne kan vænne sig til miljøet og hinanden.

Når abberne endelig bliver frigivet i deres nye miljø, bliver de overvåget af deres nye dyrvogtere og behandlet af dyrplejer. Her, bør de nye abber have plads og muligheder for at vise deres adfærd, udtrykke deres naturlige instinkter og socialsammenhæng, og give plads nok til at undgå tortur eller mobning. Dyrvogtere og plejer modtager desuden træning i at beskytte dyrene mod farer uden for parken eller zoo’en.

Er der noget jeg kan gøre for at støtte abernes trivsel?

Der er mange måder at støtte dyrevelfærd og arbejdet mod etiske overvejelser i zoologiske haver og dyreparker. Du kan starte med at tage dig tid til at undersøge parkerne og zoologiske haver for at se, hvad de gør for at sikre deres dyrs trivsel. Du kan også støtte dyreparker og zoologiske haver, der er anerkendt for deres arbejde med miljøet, og som er medlem af en anerkendt organisation eller en ngo, som tager sig af dyrevelfærd.

Er det godt eller dårligt, at aberne bliver opdrættet og bevaret i zoologiske haver?

Det afhænger af ens synsvinkel og principper om dyrevelfærd og bevarelse af arten. Nogle mener, at zoologiske haver og dyreparker er vigtige for at bevare truede dyrearters overlevelse, især for arter, der er ved at udrydde hjemvandende eller overbelagede miljøfaktorer. Zoologiske haver og dyreparker kan også give en mulighed for offentligheden at lære om og blive bevidste om truede dyrs betydning for pågældende økosystemer.

Andre mener, at zoologiske haver og dyrehaver bør primært fokusere på at beskytte og pleje de dyrearter, der allerede er truet i deres naturlige habitat. Miljøprogrammer, støtte af uafhængige dyrelommer og oplysning om truede arter kan også hjælpe med at bevare biodiversiteten og habitatsammenhæng.

Konklusion

Flytning af aberne fra en zoo eller dyrehave til en anden har været en kompleks og omstridt procedure, der ofte har været forbundet med risici for dyrenes sundhed og trivsel. Det er stadig vigtigt, at dyreparker og zoologiske haver fortsætter med at forbedre deres protokoller og procedurer for at reducere risikoen for både dyrene og det involverede personale. Men ved at støtte arbejdet i dyreparker og zoologiske haver, kan vi alle være med til at sikre, at aber og andre dyr kan leve et sundere, mere naturligt og lykkeligt liv i fangenskab.