Arlette Andersen: Filmportræt af en dansk filmlegende

Film om Arlette Andersen – En historie om overlevelse og modstand

En ny dokumentarfilm om Arlette Andersen ramte biograferne i 2020 og skabte en bølge af opmærksomhed på en af Danmarks mest modige og inspirerende kvinder. Filmen, der er instrueret af den anerkendte instruktør Pernille Rose Grønkjær, fortæller historien om Arlette Andersens liv og hendes utrættelige kamp for at overleve og modstå nazisternes besættelse af Danmark under Anden Verdenskrig.

Arlette Andersens historie blev født ud af en frygtelig tid, og det er en historie om styrke, mod og betydningsfulde ofre. Da hun var kun 16 år, blev hun anholdt af Gestapo og sendt til koncentrationslejren Ravensbrück. Hun var en af de få overlevende, der blev frigivet og vendte tilbage til Danmark efter krigen.

Det er en historie om, hvordan mennesker kan overleve de mest ekstreme og uhyggelige forhold, men det er også en historie om, hvordan et menneske kan bibeholde sin værdighed og humanitet under selv de mest brutale forhold.

Historien om Arlette Andersen har været kendt i Danmark i mange år, men Pernille Rose Grønkjær har skabt en film, der giver et nyt perspektiv til hendes liv og hendes oplevelser under krigen. Filmen er en rørende hyldest til en kvinde, der har inspireret og oplyst så mange mennesker i Danmark og verden over.

Hvem var Arlette Andersen?

Arlette Andersen blev født i 1924 i en jødisk familie i København. Hun voksede op i en tid med politisk uro og vækstende nazistisk trussel både i Tyskland og Danmark. Hendes far var politisk aktiv og antinazist, og han tog Arlette med på demonstrationer mod nazismen og antisemitismen. Hun blev hurtigt en del af det politiske miljø og gik med i en modstandsgruppe som 16-årig.

I 1942 blev Arlette og hendes familie anholdt af Gestapo og sendt til den berygtede koncentrationslejr Ravensbrück i Tyskland. Hendes forældre og søster blev myrdet, mens Arlette og hendes bror blev holdt i live som arbejdere i lejren. Efter to år i lejren blev Arlette overført til koncentrationslejren Sachsenhausen.

I april 1945 blev Arlette og hendes bror befriet af den Røde Hær og vendte tilbage til Danmark. Efter krigen blev Arlette en kendt aktivist og taler ved mange arrangementer og foredrag om sin oplevelse i lejren og om sin kamp mod nazismen.

Hvad handler filmen om?

Filmen om Arlette Andersen handler om hendes liv både før, under og efter Anden Verdenskrig. Filmen viser, hvordan Arlette voksede op i en familie, der var politisk aktiv og involveret i modstandskampen mod nazisme og antisemitisme. Hendes historie er unik og hjerteskærende, og hun fortæller sine historier i filmen, som om de var en del af hendes daglige liv og erfaringer.

Filmen beskriver i detaljer Arlettes oplevelser i koncentrationslejrene Ravensbrück og Sachsenhausen, og hvordan hun overlevede gennem sin styrke, modstandskraft og held. Filmen viser også, hvordan Arlette før krigen blev en del af det politiske miljø i Danmark og modstandsbevægelsen og hvordan hun senere blev en kendt taler og aktivist og inspirerede generationer af mennesker i Danmark og verden over.

Hvordan blev filmen mødt af pressen?

Filmen om Arlette Andersen blev godt modtaget af både publikum og anmeldere. Filmen har opnået både national og international opmærksomhed og har delt svære sandheder og stærke følelser.

Filmens instruktør, Pernille Rose Grønkjær, har fået meget ros for sin evne til at fortælle en sand, men også kompleks historie, og for sin måde at formidle Arlette Andersens stemme og historie på en dystre, men også inspirerende og livsbekræftende måde.

FAQs

Hvad var Arlette Andersens holdning til sin oplevelse i koncentrationslejren, efter at hun vendte tilbage til Danmark?

Arlette Andersen gik gennem livet med en utrolig styrke og modstandskraft. Selvom hun oplevede utrolige frygtelige ting, og mistede sin familie i koncentrationslejrene, var hun dedikeret til at fortælle sin historie og bruge sin oplevelse til at give stemme til dem, der ikke kunne tale for sig selv. Hun samarbejdede med mange humanitære organisationer og talte ved mange arrangementer og foredrag om sin oplevelse og om vigtigheden af ​​at modstå nazismen og intolerance.

Hvordan har filmen påvirket det globale publikum?

Filmen om Arlette Andersen har modtaget anerkendelse og ros i mange lande, og har påvirket publikum over hele verden. Hendes historie om mod og overlevelse er en historie, der appellerer til alle, og er en påmindelse om de indviklede konsekvenser af krig og ekstremisme.

Filmen viser, hvordan ét menneskes mod og hengivenhed kan inspirere andre til at være bedre mennesker og til at kæmpe for en bedre verden. Den har inspireret nogle til at engagere sig i humanitært arbejde og sætte sig imod de voksende ekstremistiske kræfter, der er en alvorlig trussel mod folkelig frihed og menneskerettigheder.

Hvordan har filmen påvirket Danmark?

Filmens påvirkning på danskere har været ganske signifikant, og Arlette Andersen er blevet et symbol på mod og overlevelse i kampen mod intolerancen. Filmen har også hjulpet med at etablere eller genskabe medlemmernes sammenhørighed med historien om Besættelsestiden.

Som et land, der er kendt for sin modstandsbevægelse under Anden Verdenskrig, betyder Arlette Andersens historie meget for det danske samfund. Filmens udgivelse er også i overensstemmelse med et stigende fokus på historiefortælling og hukommelse på den politiske dagsorden i Danmark.

Hvilke lektier kan vi lære af filmen om Arlette Andersen i dagens verden?

Filmens vigtigste budskab er, at selv i de mørkeste og mest frygtelige tider, kan mennesker overleve og bevare deres værdighed og menneskelig værdighed. Arlette Andersens historie viser, at det er muligt at klare sig igennem selv de største udfordringer, hvis man har mod og viljestyrke.

Vi kan lære fra hendes oplevelse, at vi som mennesker bør fokusere på vores fælles humanitet og forpligte os til at bekæmpe intolerance og ekstremisme. Hendes historie bærer en vigtig påmindelse om, at vi alle skal stræbe efter at skabe en mere retfærdig og fredelig verden, og at dette kun kan opnås ved at arbejde sammen og udvise gensidig respekt.

Tatovøren fra Auschwitz er en dansk dokumentarfilm, som blev udgivet i 2018. Filmen er instrueret af den danske instruktør, Katrine Philp, og følger tatovøren på Auschwitz, Oskar Gröning, i hans sidste år i livet. Philp følger Gröning i hans daglige liv, mens hun også udforsker hans psykologiske tilstand og hans holdninger til Holocaust og hans deltagelse i den. Filmen har modtaget stor ros for sin dybdegående analyse og undersøgelse af de psykologiske træk ved en af ​​de mest grusomme perioder i den menneskelige historie.

Filmen blev til efter Philp mødte Gröning i 2015. Gröning var på det tidspunkt en 94-årig mand, som havde erkendt sin skyld i deltagelsen i Holocaust, og Philp var interesseret i at lave en film om hans oplevelser. Philp ønskede at undersøge, hvordan Gröning kunne leve med sig selv efter at have været en del af en masseødelæggelse af menneskeliv.

Filmen er en detaljeret rejse ind i Grönings tanker og følelser. Han beskriver, hvordan han trådte ind i SS som en ung mand og blev hurtigt overbevist om, at det var hans pligt at tjene Führeren. Gröning var ikke en menig soldat eller en frontkæmper, men snarere en bogholder og en administrator. I Auschwitz var hans job at tælle og sortere penge og ejendele, der var taget fra de jødiske fanger.

Gröning bruger ord som “objektivitet” og “pligt” for at beskrive sin deltagelse i Holocaust. Han mener, at han ikke havde direkte ansvar for at dræbe nogen, og at hans job var at følge ordrer. Men i løbet af filmen ser vi, hvordan Gröning får mere og mere svært ved at leve med sin fortid, og hvordan han gradvis begynder at indse, at hans tavshed og passivitet gjorde ham medansvarlig for den grusomheden, der blev udført mod fangerne.

Gröning viser sig at være en emotionel og kompleks person. Han har dødelige sygdomme og oplever en masse fysiske smerter, og samtidig med det, er han også plaget af mareridt og flashbacks fra sin tid i Auschwitz. Philp viser os, hvordan fortiden spøger for Gröning og hvordan han desperat forsøger at forsone sig med sin fortid før det er for sent.

Filmen er en dybt imponerende og emotionel oplevelse. Philp formår at give os en detaljeret og kompleks karakterstudie af en mand, der var en del af en af de største tragedier i menneskehedens historie. Vi får en indgående forståelse af, hvordan det var at træde ind i SS-maskineriet og acceptere en grusom ideologi. Tatovøren fra Auschwitz er en rørende fortælling, der får seeren til at reflektere over sin egen menneskelighed og tage stilling til sin egen historie.

FAQs

Hvordan har Tatovøren fra Auschwitz modtaget kritik fra publikum?

Tatovøren fra Auschwitz har modtaget generelt god kritik fra publikum og anmeldere. Filmen har modtaget priser på flere internationale filmfestivaler og har også været nomineret til en Emmy-pris. Nogle kritikere har kritiseret filmen for at være for følelsesladet og for fokuseret på Grönings personlige rejse, mens andre har rost filmen for dens dybdegående analyse af psykologien bag folk, der var involveret i Holocaust.

Hvordan har Oskar Gröning reageret på filmen?

Gröning, som døde kort efter filmens udgivelse, var angiveligt glad for filmen og roste Philp for hendes arbejde. Han blev optaget af, hvordan filmen undersøgte hans personlige rejse og han håbede, at filmen ville hjælpe unge mennesker med at forstå, hvad der skete under Holocaust.

Hvordan har Tatovøren fra Auschwitz påvirket samfundet?

Filmen har bidraget til at bringe Holocaust og dens konsekvenser i lyset igen. Den har også ført til en debat om, hvorvidt folk, der var involveret i Holocaust, skal straffes efter så mange år, og om det er muligt at forlade sin fortid bag sig. Filmen har også hjulpet med at give ekstra opmærksomhed til Holocaust-overlevende og deres historier, og har givet et indblik i den psykologiske byrde, som kunne påvirke mennesker, der er involveret i den slags grusomheder.

Hvad er Oskar Grönings historie?

Oskar Gröning blev født i 1921 i Tyskland og trådte ind i SS i 1940 som en ung mand. Han blev uddannet som bogholder og blev tildelt en stilling i Auschwitz i 1942. Hans job var at tælle og sortere penge og ejendele, der blev taget fra de jødiske fanger. Han havde ikke direkte ansvar for at dræbe nogen, men var en del af den maskineri, der udførte Holocaust. Han blev anholdt efter krigen, men havde en kortvarig karriere som fabriksarbejder, inden han blev ansat som bogholder i en fabrik. Han blev kun anerkendt som en del af Holocaust fra 1980’erne og vidnede senere i Auschwitz-procesen i 2015. Gröning ønskede at fortælle sin historie og sin skyld for at hjælpe med at forhindre sådanne grusomheder i fremtiden.

Et tysk liv Goebbels’ sekretær

Magda Goebbels var en af de mest magtfulde kvinder i det nazistiske Tyskland, men hun var ikke alene. Hendes sekretær, Brunhilde Pomsel, var også en vigtig person i Tyskland under Anden Verdenskrig. Pomsel blev født i Berlin i 1911 og arbejdede for Josef Goebbels fra 1942 til 1945. Hun blev senere dømt for at have været nazist og var i fængsel i tre år efter krigen.

Pomsel blev født i en velstående jødisk familie, men hun konverterede senere til kristendommen. Hendes far var en anerkendt læge, og Brunhilde blev uddannet som stenograf og sekretær. Da hun blev voksen, flyttede hun til Berlin for at arbejde som sekretær i radioen. Hun blev fyret fra sit job i 1933, da nazisterne, der havde magten, ønskede at komme af med alle jødiske og politiske medarbejdere.

Efter at have mistet sit job søgte Brunhilde Pomsel efter et nyt arbejde, og hun endte med at finde et job i Tysklands ministerium for propaganda og folkeoplysning. Hendes chef var Josef Goebbels, der var nazisternes førende propagandaminister. Pomsel blev hurtigt Goebbels’ højre hånd, og hun arbejdede tæt sammen med ham i hele krigen.

Da Pomsel startede sit job, havde hun ingen idé om, hvad der egentlig foregik i Nazi-Tyskland. Hun havde hørt rygter, men hun havde ikke tænkt særlig meget over det. Det var først senere, da hun så de forfærdelige ting, der skete rundt omkring hende, at hun begyndte at forstå, hvad der skete i Tyskland.

Pomsel så på nært hold, hvordan Goebbels arbejdede for at sprede nazisternes propaganda i Tyskland og resten af verden. Han brugte radioen, film og aviser til at skabe et billede af Tyskland som en stærk og sejrende nation. Pomsel var en del af Goebbels’ propaganda maskine, og hun blev hurtigt en af de mest betroede medarbejdere.

Pomsel blev en del af en næsten fanatisk gruppe af mennesker, der troede på, at Tyskland ville sejre i krigen. De havde mistet al logisk tænkning og var fanget i en verden af propaganda og løgne. Pomsel var en del af denne gruppe, men det var først senere, at hun forstod, hvor forfærdeligt den nazistiske ideologi var.

Brunhilde Pomsel var ikke meget anderledes end de fleste andre tyskere på den tid. Hun troede på sin leder og på Tyskland som nation. Men da krigen var ovre, så hun, hvad der havde været skjult bag den nazistiske propaganda. Pomsel fandt ud af, at jøder ikke havde været de onde mennesker, som de var blevet gjort til. Hun så, at den nazistiske drøm var en løgn.

Pomsel beskriver i sine erindringer, hvordan hun blev klar over, at Josef Goebbels var en kold og beregnende mand. Han brugte folk, og han var ikke bange for at ofre andres liv for at opnå sin egen ambition. Pomsel følte, at både hun og tyskerne var blevet narret af Goebbels’ propaganda og det nazistiske regime.

Brunhilde Pomsel blev dømt for at have været nazist efter krigen, og hun blev sendt i fængsel i tre år. Hendes liv efter krigen var en kamp for at genvinde sin værdighed og sin plads i samfundet. Hun fik arbejde som sekretær, men hun var kendt som den tidligere nazist, og det var svært for hende at finde accept i samfundet.

Pomsel døde i 2017 i en alder af 106 år. Hendes erindringer blev senere udgivet under titlen “Et tysk liv”, og de fortæller Pomsels historie om at være en del af nazisternes propaganda maskine. Hendes historie er en påmindelse om, hvordan propaganda og løgne kan overbevise en hel nation om at tro på en falsk virkelighed.

FAQs:

Hvem var Brunhilde Pomsel?

Brunhilde Pomsel var sekretær for Josef Goebbels, nazisternes førende propagandaminister. Hun arbejdede for Goebbels fra 1942 til 1945 og var en vigtig person i Tyskland under Anden Verdenskrig.

Hvordan endte Brunhilde Pomsel med at arbejde for Josef Goebbels?

Efter at have mistet sit job som sekretær i radioen i 1933, begyndte Pomsel at søge efter et nyt arbejde. Hun endte med at finde et job i Tysklands ministerium for propaganda og folkeoplysning, hvor hendes chef var Josef Goebbels.

Hvad så Pomsel i sin tid som Josef Goebbels’ sekretær?

Pomsel så på nært hold, hvordan Goebbels arbejdede for at sprede nazisternes propaganda i Tyskland og resten af verden. Han brugte radioen, film og aviser til at skabe et billede af Tyskland som en stærk og sejrende nation. Pomsel var en del af Goebbels’ propaganda maskine, og hun blev hurtigt en af hans mest betroede medarbejdere.

Hvordan endte Pomsel med at blive dømt som nazist efter krigen?

Efter krigen blev Pomsel dømt for at have været en del af det nazistiske regime. Hun blev sendt i fængsel i tre år og kæmpede for at genvinde sin værdighed og sin plads i samfundet efter sin frigivelse.

Hvad er Pomsels arv?

Pomsels erindringer, som hun gav udtryk for i bogen “Et Tysk liv”, er en påmindelse om, hvordan propaganda og løgne kan overbevise en hel nation om at tro på en falsk virkelighed. Hendes historie er også en påmindelse om, hvordan det er vigtigt at stå op for de rigtige værdier, uanset hvad der foregår i samfundet.